Som et nyt tiltag indfører vi kontaktledere for de yngste deltagere. En kontaktleder holder ekstra godt øje med sine kontaktdeltagere, og er derfor også ofte den mest oplagte til eventuel forældrekontakt under lejren. Vi ved af erfaring (inkl. de år vi selv har været med som deltagere!), at tiden hurtigt kan flyve sådan en uge, og så glemmer man alt om lige at få ringet hjem og beroliget sine forældre, særligt hvis man ikke har en mobiltelefon. 🙂
Hver kontaktleder sender den første dag en mail e.l. til forældre med kontaktinfo.
Derudover synes vi det vil være rigtig rart, hvis der er lidt mindre pakke- og rengøringsarbejde den sidste dag, hvor både crew og deltagere godt kan være en lille smule trætte. Derfor prøver vi at tage mere i løbet af ugen, og indlægger tid til det om lørdagen. Det koster hurtigt meget at hente professionel rengøringshjælp, og selvom det kommer på tale – og sågar kræves af skolen, hvis vi ikke selv får gjort det godt nok – vil vi umiddelbart hellere bruge penge på at forbedre lejren på andre måder. Derfor håber vi i stedet på, at nogle forældre har tid og overskud til at give en hånd med til rengøringen om søndagen, så der er mindre arbejde for de unge, og lejren kan få depositummet tilbage, til gavn for næste år. Jo flere der hjælper, desto nemmere bliver det!
Slutteligt vil jeg lige minde om, at det er ved at være sidste frist ift. indkvarteringsønsker, fællestransport, betaling og ikke mindst tilmelding.
Vi glæder os efterhånden meget – for selvom det er en gammel (og teknisk dårlig) video, har de unge stadig ret: Det er sjovt, både for store og små!
2 Svar til Kontaktledere, rengøring og deadline