Fredag

Tilbage på skolen var det endnu en dag med nogenlunde normalt program. Teorien startede igen kl. 9, hvor blandt IM Glud underviste i sine egne bommerter, og hvad man kan lære af at tabe partier.

I A-gruppen fører Tobias Ilsøe stadig gruppen med 10/12 og har to point mere end nummer to og tre. Med kun tre runder tilbage, begynder det at stramme ret kraftigt til, hvis Ilsøe skal hentes. I B-gruppen er Jonas Hilwerda nået op på samme antal point som Oliver Hellum. De har begge to 9½/12, skarpt forfulgt af Emil Harndahl med 9, hvilket også er 1½ point mere end forfølgerne, hvorfor det ser ud som om, at vinderen skal findes blandt de tre nævnte. Mads Hasager har lagt sig alene i spidsen i C-gruppen med 10/12 og er ét point foran Peter Jensen. Det bliver spændende om Mads holder hjem. Kasper Nissen har nærmest vundet D-gruppen med 35/36 (trepointssystemet), da Magnus Merrild, som er nærmeste forfølger, allerede har spillet sine sidste partier. E-gruppen føres lige nu af Simon Amdi med 39/45 (også trepointssystemet), men Simon har også allerede spillet sine sidste partier, da han skulle tidligere hjem. Derfor er spørgsmålet om Alfred Hedelykke kan nå op imorgen, da han stadig mangler to partier og har 37 point.

Kl. 13 underviste GM Allan D-gruppen, som stormesteren kaldte en fremragende gruppe, i generelle skakregler, og hvornår man kan bryde de grundlæggende principper.

I Tjelelegene var der topopgør mellem Crime Riders og No Name. Der var lagt op til en spændende reel afgørelse på turneringen, men spændingen udeblev, da Crime Riders gjorde rent bord ved at vinde 6-0. Dermed er Tjelelegene reelt afgjort til Crime Riders fordel. Der er dog stadig spænding om de efterfølgende placeringer, selvom No Name er favoritter.

I aften var der ingen obligatorisk aftenaktivitet, hvorfor eleverne kunne lave, hvad de havde lyst til. Der blev dog arrangeret en lynturnering af Mads Boe, for de, som havde lyst. 28 mødte op og blev indplaceret på 7 4-mandshold, hvor de hver især fik tildelt et mindre flatterende bilnavn (fx Lada, Fiat-500 og lignende) mens det 8. hold bestod af lederne Mads Boe og Anders Bay, som spillede simultan mod de 4. Holdet havde modsat et meget flatterende havde navnet “Ferrari” :-). Som forventet kørte Ferrarien fra de andre biler, og det bedst placerede elevhold bestod af Jonas, Jacob, Nicolai og Emil.

Ellers havde pigerne i grønt hus arrangeret et talentshow, hvor de optrådte på forbilledligt vis med sang til tilskuernes fornøjelse. Også lederne var repræsenteret ved GM Allan Stig Rasmussen og Marie Frank, som sang Beatles’ Yesterday, samt IM Nikolaj Mikkelsen og WFM Marie Frank med Oister-sangen. Yderligere optrådte Peter Grove også med Sys Bjerres Alle mine veninder.

I morgen nupper vi endnu en almindelig dag, hvor aftenprogrammet byder på lederfodbold, dvs. eleverne laver 4-5-6 hold af knap 10 spillere, som på tur udfordrer de normalt uovervindelige ledere :-).

Bookmark permalink.

2 Svar til Fredag

Leave a Reply