We are back!

Skaksommerlejren kunne søndag officielt markere tilbagevenden til lejren, som vi kender den.

Mens forældrene havde fokus på coronatests viste de kære unge mennesker, at den sociale trivsel havde det store fokus, når der skulle hilses på og leges med både gamle og nye venner. Et socialt fokus, der lover godt for lejrens kommende dage!

Det gode vejr gav anledning til udendørs velkomst og caféstemning samt fodboldkamp; sidstnævnte som altid med rigeligt at kompetente kræfter på begge hold og flydende udskiftninger, der sikrede alle en god start på lejren.

Aftensmaden bød på lasagne, hvorefter skakken for alvor fandt indpas, da søndagen bød på den traditionsrige søndagslyn. To timers lynskak, hvor der blev både kæmpet og hygget.

Bookmark permalink.

Et Svar til We are back!

Leave a Reply