Tjele Skaksommerlejr 2013

Kontaktledere, rengøring og deadline

Som et nyt tiltag indfører vi kontaktledere for de yngste deltagere. En kontaktleder holder ekstra godt øje med sine kontaktdeltagere, og er derfor også ofte den mest oplagte til eventuel forældrekontakt under lejren. Vi ved af erfaring (inkl. de år vi selv har været med som deltagere!), at tiden hurtigt kan flyve sådan en uge, og så glemmer man alt om lige at få ringet hjem og beroliget sine forældre, særligt hvis man ikke har en mobiltelefon. 🙂
Hver kontaktleder sender den første dag en mail e.l. til forældre med kontaktinfo.

Derudover synes vi det vil være rigtig rart, hvis der er lidt mindre pakke- og rengøringsarbejde den sidste dag, hvor både crew og deltagere godt kan være en lille smule trætte. Derfor prøver vi at tage mere i løbet af ugen, og indlægger tid til det om lørdagen. Det koster hurtigt meget at hente professionel rengøringshjælp, og selvom det kommer på tale – og sågar kræves af skolen, hvis vi ikke selv får gjort det godt nok – vil vi umiddelbart hellere bruge penge på at forbedre lejren på andre måder. Derfor håber vi i stedet på, at nogle forældre har tid og overskud til at give en hånd med til rengøringen om søndagen, så der er mindre arbejde for de unge, og lejren kan få depositummet tilbage, til gavn for næste år. Jo flere der hjælper, desto nemmere bliver det!

Slutteligt vil jeg lige minde om, at det er ved at være sidste frist ift. indkvarteringsønsker, fællestransport, betaling og ikke mindst tilmelding.
Vi glæder os efterhånden meget – for selvom det er en gammel (og teknisk dårlig) video, har de unge stadig ret: Det er sjovt, både for store og små!

2 Kommentarer

Særlige madhensyn

Køkkencheferne gør opmærksom på, at hvis der skal tages særlige hensyn i forhold til maden – fx fordi man er vegetar, ikke spiser svinekød, er allergisk overfor nødder e.l. – vil det være rigtig godt at kontakte os derom nu, så der kan planlægges gode alternativer, inden der snart bliver købt ind.

Skriv en kommentar

Pladsreservation og billetkøb

Til fællesrejserne (tjek transportsiden) er der reserveret en hel kupe os, svarende til 32 pladser hver vej. Dem kan man købe efter først-til-mølle-princippet (ingen rabat, så 30 kr. pr. stk.), ved at kontakte undertegnede på allan@skaklejr.dk. Husk at give besked om, hvorvidt det er hele vejen fra København, og om I gerne vil have en plads begge veje.

Dem der skal hele vejen fra og/eller til København, kan også melde sig til fælles billetindkøb, i form af minigrupper, hvor der burde være penge at spare for alle.

Priseksempel: 2 voksne (>15 år) og 5 børn (<15 år) fra København til Randers koster sammenlagt 834 kr. inkl. pladsbilletter, svarende til 120 kr. pr. person.
Det bliver igen lidt efter først-til-mølle-princippet, med løbende booking via undertegnede efterhånden som der kan samles en 7-personers gruppe som ovenstående.

zp8497586rq
Kommentarer lukket til Pladsreservation og billetkøb