Den, der kommer allersidst…

Hvor kudet være fedt at bo her!” hørte man en af skaklejrdeltagerne sige i torsdagens udgave af skaklejren. God musik i ledelsens ører, for så kan man da ikke gøre det bedre på skaksommerlejren på Tjele Efterskole. Det skulle man da tro. Eneste hage ved sagen var blot at man hørte det i bussen på vej gennem Auning på tilbageturen fra Djurs Sommerland, med tilføjelsen: ”For så er der ikke ret langt til Djurs Sommerland!”. Hmm, ok, Djurs Sommerland var i hvert fald en succes, kan man konstatere, og den er jo en del af skaklejren, så mon ikke også selve skaklejren er et godt sted være. Det har man da i hvert fald lov at tro, når man sådan færdes rundt på skolen blandt de mange deltagere. Der bliver da også fra leder- og arrangørside gjort en meget stor (og til tider krævende) indsats for at alle skal befinde sig godt og trives på lejren.

Sander og SimonDet er derfor også dejligt at se at der bliver knyttet nye venskaber på kryds og tværs. Det bidrog dagens udflugt til Djurs Sommerland rigtig godt til. På billedet ses Simon E. og Sander H. dele en bakke pommes frites (de er dog i forvejen værelseskammerater). I Djurs Sommerland var det specielt dejligt at se de lidt ældre deltagere tage sig af de yngste, sådan at de også kunne prøve nogle af de forlystelser der er specielt for de fartglade, men som kræver ledsagelse hvis man ikke er høj nok.

Western Saloon

Leder Dyrgård multitasker

Men skakspillere er og forbliver åbenbart skakspillere, og derfor havde arrangørerne pakket en kasse med skakspil, så der kunne spilles skak på lejrens sædvanlige tilholdssted, Western Saloonen, som Rio Grande løber forbi og hvor vedlagte fotos er skudt. Og som det ses på billedet til højre: skakspillende ledere forbliver åbenbart også skakspillende ledere, og en af dem, Kristoffer Dyrgård, kan tilsyneladende også fotografere mens han spiller skak.

Efger den plaGruppebilledenmæssige hjemkomst til Tjele Efterskole blev der taget det obligatoriske gruppebillede, og som det ses: med deltagerne i deres nye røde Skaklejr-T-shirts, som de også havde på i Djurs Sommerland, og derfor var godt genkendelige i parken.

Pingsimultan

De tre musketerer mod resten

Kannibalgryderne

Aftensmaden var køkkenteamets fortrinlige lasagne, som deltagerne kunne spise sig mætte i, inden de skulle spille Ping-simultan, dvs. mod titelindehaverne GM Allan Stig Rasmussen, FM Bjørn Ochsner og FM Mads Boe Olsen. Der spilles i skrivende stund stadig, men det forlyder fra hallen (foto til højre) at den særlige simultan-reporter, Mikkel Clausen, pønser på at bringe en detaljeret rapport fra de tre titelholderes match mod resten af idrætshallen. Det kan dog oplyses at GM Allan er set i sin velkendte energiske løbestil, godt suppleret af FM‘erne, så det skal blive interessant at erfare om trekløveret kan hamle op med ledernes resultat fra i går, eller om de i lighed med eleverne tidligere i Djurs Sommerland må en tur i den sorte gryde (foto til venstre).

Bookmark permalink.

Leave a Reply