Lørdag

Lørdag blev lejrturneringen afgjort. Bjarke Kristensen var lidt heldig med en remis i sidste runde mod Bjarke Vangsgaard. Dermed vandt Bjarke Kristensen ‘kun’ gruppen med 14,5/15, hvilket dog også må anses, som overbevisende, og jeg tvivler på, at A-gruppen tidligere er blevet vundet så suverænt. Der er vist elitegruppepotentiale til Bjarke Kristensen fremover. Thea blev 2’er med 11,5 point.

I B-gruppen kørte Jacob Christensen sikkert sejren hjem med 3 remiser i de sidste tre runder. Dermed endte han på 12/15, hvilket var nok til førstepladsen.

C-gruppen blev vundet af Villads med 12/15 point lige foran Andreas Skovgaard, som lavede 11,5/15.

I D-gruppen trak Anna Hedelykke det længste strå ved at vinde de tre sidste runder lørdag, og hun nåede dermed op på 41 point af 45 mulige (trepointsystemet). På andenpladsen kom Simon L. Hansen med 40 point.

Både Sverre Gejl og Anders Frederiksen scorede 40 point af 45 mulige i E-gruppen, og de to delte dermed sejren foran Caterina Wul, som blev nummer tre.

I Tjelelegene vandt De Bæfarvede Bønder med 18,5 point af 30 mulige. De sort/hvide var ellers foran inden sidste runde, men de scorede kun to point og måtte derfor aflevere førstepladsen i den historisk tætte Tjelelegeturnering.

Aftenaktiviteten var lederfodbold, og for første gang i mange år, er der ikke grund til at skrive den lange reportage herfra:) Eleverne trak for første gang (i lejrens historie?) det længste strå og vandt beskedent over de ellers rutinerede, men stadig ældre ledere.

Bookmark permalink.

Leave a Reply