Tjele Skaksommerlejr 2012!

Det er med stor glæde, at vi endnu engang kan annoncere en skaksommerlejr på Tjele Efterskole!
Der har ellers været større omvæltninger i år, særligt rent økonomisk, men også i forhold til lejrens tidsmæssige placering, så vi er stolte over alligevel at kunne invitere til en ny lejr.

Som læseren sikkert allerede har bemærket, har Tjele Skaksommerlejr endelig fået en rigtig hjemmeside! Der vil formentlig blive ændret på nogle ting i den nærmeste fremtid, og der mangler også endnu lidt informationer osv. Men som man siger, er godt begyndt halvt fuldendt.

Samtidig er indbydelsen til årets lejr lagt ud, og der er åbnet for tilmelding! Hvem kommer først? 🙂

Desuden er størstedelen en god del af lederteamet allerede på plads, men der vil komme flere til, i takt med antallet af tilmeldinger – som vi selvfølgelig håber bliver rekordhøjt i år!
Mest bemærkelsesværdigt er det nok, at vi i år må klare os uden de sidste mange års bærende kræfter, Jes Harholm og Claus Rossen. Derfor har lejrrutinerede Kim Skaanning overtaget hvervet som lejrchef.

Endelig kan det nævnes, at vi naturligvis forsøger at forbedre og optimere, alle de steder vi kan. Derfor modtager vi glædeligt kommentarer, forslag osv., også i forhold til hjemmesiden. Skriv nedenfor, eller tjek vores kontaktside.

Vi ser frem til endnu en fantastisk Tjele Skaksommerlejr!

Mikkel Clausen
Mads Bilde Svendsen
Allan Stig Rasmussen
Andreas Wiwe
Kim Skaanning

Bookmark permalink.

Leave a Reply