Der er nu blot en god uge til skæringsdatoen d. 1. maj, hvorefter vi som nævnt tager endelig stilling til lejrens afvikling i år, og samtidig er det sidste chance for at opnå den laveste deltagerpris; læs mere i indbydelsen.
Indtil videre har vi modtaget 38 tilmeldinger – hvoraf en enkelt dog mangler at bekræfte. Det gøres ved at trykke på et link i en mail, som man straks bør modtage når man har tilmeldt sig (kontakt mig meget gerne, hvis en sådan ikke modtages; tjek evt. spam-folderen først).
Det er dejligt at se, at interessen blandt piger er klart stigende, og antallet af tilmeldinger må i det hele taget siges at være ganske pænt indtil videre. Klart bedre bliver det desuden af, at mange andre har tilkendegivet, at de også regner med at deltage. Så det tegner godt!
På den anden side må vi jo først og fremmest forholde os til antallet af faktiske tilmeldinger, når vi regner på det økonomiske. Så det vil være godt med en spurt nu!
Endelig vil jeg nævne, at selvom der ikke kommer så mange nyheder på siden, arbejdes der stadig på flere fronter bag kulisserne, med fx ansøgninger, arbejdsplaner, ledermoduler til hjemmesiden etc. Et foreløbigt udkast til årets program er desuden lagt ud.