Endnu en dag på sommerlejren lakker mod enden. Dagen startede som sædvanlig med teoritimer kl. 9, hvor Jakob underviste E-gruppen ved at vise sine partier fra dengang, han blev IM’er.
Lejrturneringen fortsatte efterfølgende fra 10-12. I A-gruppen fastholdt Tobias Ilsøe sin føring og har nu 8/9 og er allerede langt foran de øvrige. B-gruppen føres stadig af Oliver Hellum, som scorede 2½/3 i dag. Selvom både Jonas Hilwerda og Alexander Le Besq lavede 3/3, ligger Hellum stadig i front med 8/9, mens Jonas er lige efter med 7½. Mads Hasager er kommet op på en delt førsteplads i C-gruppen efter 3/3 i dag. Dermed tangerer han nu førstepladsen sammen med Peter Jensen. Begge har 7/9. Kasper Nissen holder fast i sin føring i D-gruppen med 24/27 (3-pointssystem) mens andenpladsen deles af både Yunus, Kasper og Linnea; alle har 22/27. E-gruppen holdes i et stramt greb, da Alfred igen gjorde rent bord med maksimum i dag og har nu 26/27 mulige.
Efter frokost var der igen teori, hvor eliten havde glæde af både GM Allan og IM Jakob.
I Tjelelegene fortsatte No Name og Crime Riders med at vinde over deres modstandere og fik i dag henholdsvis 6 og 5 point. Det ligner mere og mere et tæt opgør mellem de to hold, som begge har 16 point – dobbelt så mange som nummer tre. De to hold skal mødes i næste runde, som spilles fredag. Det bliver spændende at følge! Samtidig er der så også chance for, at de andre hold kan indhente nogle af pointene.
Aftenaktiviteten var i aften simultanskak, hvor 78 deltagere fra A-, B-, C-, D- og E-gruppen. Lederne vandt naturligvis 🙂 – hele 63½-13½. Dog måtte der afgives hele point til Peter Jensen, Mads Hasager, Tobias Ilsøe, Frederik Borg, Mathias Nielsen, Anders Gad, Mihai Anghel, Thea Nicolajsen, Alexander Jessen, Ellen Fredericia/Ellen Kalkulidis og Victor Holmlund; 11 i alt. Derudover måtte der afgives 5 remiser til Bjarke Kristensen, Malte Hallgren, Viktor Borg, Nicolaj Andresen samt Oliver Hellum. Stort tillykke til pointtagerne, som kan se frem til en præmie søndag.
I morgen går turen til Djurs Sommerland, hvor vi håber på en rigtig god dag og tørvejr, og samtidig får deltagerne deres supersmarte lejrtrøje udleveret i vores nye lækre kvalitet.