Skaksommerlejr 2023

Opdateret crew

Dagene nærmer sig med hastige skridt, og vi ser frem til en propfyldt lejr. I år har efterspørgslen (igen) været rekordstor, så hver en plads er udnyttet! Det har også betydet, at vi har opdateret årets crew med et par nye – men velkendte ansigter, som allerede sidste år var forbi lejren. Nemlig GM Jonas Bjerre og Adesh Easwaralingam. Begge har sat deres markante spor på ungdomsskakken og skaksommerlejren gennem de sidste 10 år – og Jonas kan desuden bryste sig af både at være Danmarks yngste stormester og i dag den højst ratede danske skakspiller med over 2600! Rygtet går dog på, at det øvrige crew særlig ser frem til forstærkningen til årets lederfodbold. Læs mere om de to nye ledere under crew-beskrivelserne 🙂

Jonas Bjerre som skaksommerlejrdeltager for 10 år siden 😉
Adesh som skaksommerlejrdeltager for 8 år siden 😉
Skriv en kommentar

Fællestransport

Vil man med på fællestransporten i år, så er der afgang fra Københavns Hovedbanegård søndag d. 2. juli kl. 12:11 med ankomst Lunderskov station kl. 14:59, hvor deltagerne bliver afhentet i biler og kørt til lejren. Det er Viktor Haarmark, som er rejseleder igen i år, og Viktor sidder i vogn 24, plads 34.

Hjemrejsen lørdag d. 8. juli er med afgang fra Lunderskov Station kl. 12.45 og ankomst Københavns Hovedbanegård kl. 15:20. Viktor har reserveret plads i vogn 62, plads 57.
Billet og pladsreservation skal deltager selv købe forinden.

Kontakt Viktor Haarmark for evt. yderligere spørgsmål til fællesrejsen.
Mail: hrhaarmark@gmail.com – eller ring 40 51 79 68.

Skriv en kommentar

Skaksommerlejren holder 100!!

Tak for den overvældene interesse i Skaksommerlejren. Pladserne på lejren er gået som varme hveder på den sidste rigtige St. Bededag.
Vi ville ønske at alle kunne komme med på lejren, men rammerne skal jo være til det. Efter en snak med skolen, har vi fundet 10 pladser mere, så vi nu bliver 100 deltagere til sommer!!
Der kan jo komme afbud, så hvis man ønsker at være på den venteliste efter de 100, kan man indbetale 100 kroner til os, og så vil man efter rækkefølge blive spurgt om man vil have den ledige plads (hvis den opstår), hvis man takker nej, så beholder vi de 100 kroner, så vi sikrer os en form for binding, så pladsen ikke går til spilde. Man kan altid annullere sin plads på ventelisten inden man bliver spurgt og få sine 100 kroner tilbage. Ligesom alle på listen vil få sine 100 kroner tilbage, når lejren bliver afholdt og man ikke er blevet tilbudt en afbudsplads.

3 Kommentarer