Senest tilmeldte
Johannes Børresen 20/06 Asger Christensen 21/05 Boyan Pramatarov 29/04 Tilmeldte: 100 · Venteliste: 15
Partnerlinks
Billeder
Skaksommerlejr 2016
Fællestransport
Nedtællingen er i gang – og pladsreservationerne til fællestransport er nu booket.
Selve togbilletten skal man selv sørge for at købe!
Afgang søndag d. 3. juli fra København H kl. 11.25
Ankomst Randers st. kl. 15.21 – hvor deltagerne bliver afhentet i biler og kørt til lejren.
Pladserne er reserveret i vogn 71
Rejseleder: Andreas Wiwe
Søndag d. 10. juli er der afgang kl. 14.36 fra Randers station.
Ankomst søndag d. 10. juli København H kl. 18.41.
Pladsreservation: vogn 81
Rejseleder: Marie Frank eller Andreas Wiwe
Pladsreservationerne fordeles efter først-til-mølle, dog har dem, som har afgivet interessetilkendegivelse fortrinsret.
Bindende tilmelding til lene.wul@gmail.com – med præcis angivelse af ANTAL reservationer samt hvorvidt man er med både UD og HJEM.
Pris: 30 kr. pr. plads. Dvs. 60 kr. tur/retur.
BETALING skal ske via mobilepay til 41623162 – HUSK oplys NAVN ved betaling.
Lejr-crewet på plads
Tiden løber – og nu er der efterhånden “kun” ca. 4 mdr. til årets skaklejr finder sted på Tjele. Derfor er det også en glæde at kunne meddele, at det meste af crew’et er på plads – og at det stort set er samme folk som sidste år.
Det er nemlig ikke kun deltagerne, der vender tilbage år efter år – det gør lederne også 🙂
Derfor genfinder vi også i år GM Allan Stig Rasmussen, FM Bjørn Ochsner, FM Andreas Wiwe, WFM Marie Frank, Anders Bay, Louise Højen, FM Kristoffer Dyrgaard Sørensen, Peter Grove, Mikkel Clausen, Kim Skaanning, FM Mads Boe og Lene Wul. I køkkenet har vi endnu engang Sisse Jeppesen, Rita Lyng-Petersen, Nanna Louise Neesgaard (vender tilbage i stedet for Pernille) og Lisa Havshøj.
Skaksommerlejr 2016 fuldt booket på 5 dage!
På mindre end 5 dage er skaksommerlejren 2016 fuldt booket. Det vil sige samtlige 120 deltagere har nu betalt for årets lejr næsten 6 måneder før den afholdes. Det har været så hæsblæsende, at det har taget pusten fra selv arrangørerne – tænk, at årets sommerlejr kan udløse “Justin Bieber”-tilstande! Det er vi selvfølgelig glade for – og vi håber at vi kan leve op til de åbenbart store forventninger.
Men midt i succesen, så er der jo desværre også lidt malurt i bægeret. Ligesom sidste år, er der desværre nogle, som ikke får en plads på årets skaklejr. Det er imidlertid muligt at komme på venteliste. Rækkefølgen på ventelisten afgøres af to præmisser:
1. Tidspunktet for hvornår de indbetalinger, der evt. har fundet sted i løbet i weekenden, er registreret hos os.
2. Fra mandag d. 11. januar vil rækkefølgen bestemmes af, hvornår man er tilmeldt som forhåndsinteresseret.
De deltagere, som forgæves har betalt for lejren, vil få refunderet beløbet, men beholder altså deres plads på ventelisten.
Udover det, er der blot et at sige: Vi ses på Danmarks fedeste skaklejr! 🙂