Skaksommerlejr 2016

“Hvor ku‘ det være fedt at bo her!” hørte man en af skaklejrdeltagerne sige i torsdagens udgave af skaklejren. God musik i ledelsens ører, for så kan man da ikke gøre det bedre på skaksommerlejren på Tjele Efterskole. Det skulle man da tro. Eneste hage ved sagen var blot at man hørte det i bussen på vej gennem Auning på tilbageturen fra Djurs Sommerland, med tilføjelsen: ”For så er der ikke ret langt til Djurs Sommerland!”. Hmm, ok, Djurs Sommerland var i hvert fald en succes, kan man konstatere, og den er jo en del af skaklejren, så mon ikke også selve skaklejren er et godt sted være. Det har man da i hvert fald lov at tro, når man sådan færdes rundt på skolen blandt de mange deltagere. Der bliver da også fra leder- og arrangørside gjort en meget stor (og til tider krævende) indsats for at alle skal befinde sig godt og trives på lejren.

Det er derfor også dejligt at se at der bliver knyttet nye venskaber på kryds og tværs. Det bidrog dagens udflugt til Djurs Sommerland rigtig godt til. På billedet ses Simon E. og Sander H. dele en bakke pommes frites (de er dog i forvejen værelseskammerater). I Djurs Sommerland var det specielt dejligt at se de lidt ældre deltagere tage sig af de yngste, sådan at de også kunne prøve nogle af de forlystelser der er specielt for de fartglade, men som kræver ledsagelse hvis man ikke er høj nok.

Leder Dyrgård multitasker

Men skakspillere er og forbliver åbenbart skakspillere, og derfor havde arrangørerne pakket en kasse med skakspil, så der kunne spilles skak på lejrens sædvanlige tilholdssted, Western Saloonen, som Rio Grande løber forbi og hvor vedlagte fotos er skudt. Og som det ses på billedet til højre: skakspillende ledere forbliver åbenbart også skakspillende ledere, og en af dem, Kristoffer Dyrgård, kan tilsyneladende også fotografere mens han spiller skak.

Efger den planmæssige hjemkomst til Tjele Efterskole blev der taget det obligatoriske gruppebillede, og som det ses: med deltagerne i deres nye røde Skaklejr-T-shirts, som de også havde på i Djurs Sommerland, og derfor var godt genkendelige i parken.

De tre musketerer mod resten

Aftensmaden var køkkenteamets fortrinlige lasagne, som deltagerne kunne spise sig mætte i, inden de skulle spille Ping-simultan, dvs. mod titelindehaverne GM Allan Stig Rasmussen, FM Bjørn Ochsner og FM Mads Boe Olsen. Der spilles i skrivende stund stadig, men det forlyder fra hallen (foto til højre) at den særlige simultan-reporter, Mikkel Clausen, pønser på at bringe en detaljeret rapport fra de tre titelholderes match mod resten af idrætshallen. Det kan dog oplyses at GM Allan er set i sin velkendte energiske løbestil, godt suppleret af FM‘erne, så det skal blive interessant at erfare om trekløveret kan hamle op med ledernes resultat fra i går, eller om de i lighed med eleverne tidligere i Djurs Sommerland må en tur i den sorte gryde (foto til venstre).

Var vejret i går som en typisk dansk sommer, så var der andre boller på suppen i dag: glimrende udendørsvejr, som blev udnyttet til efter første teoriundervisningstime at indhente Tjelelegene, som om formiddagen blev afviklet i stedet for lejrturneringen. Således blev de ældstes omgang rundbold genoptaget. På trods af modvind lykkedes det at slå flere flotte homeruns. Ydermere gav Mihai enkelte prøver på sin særlige glidefaldsteknik i det stadig lidt våde græs, når han forsøgte at komme i mål (at være ”i spring” tæller IKKE!). Men i løbeskak-disciplinen, også kaldet kondi-skak, var Mihai endnu mere i hopla og lavede glidefaldet med milimeterpræcision. Ganske enkelt imponerende. (På billedet er det dog Alexander Jessen i fuldt firspring mod skakbrættet). Efter frokost og mere undervisning var der så de skemalagte Tjelelege. Eftermiddagens (frivillige) aktivitet var en tur til Friluftsbadet, som rigtig mange benyttede sig af. En frisk dukkert efter kampens hede. Og så kunne man jo også komme i bad. To fluer med et smæk.

Pointtagerne i ledersimultanen

Så gik turen, i bil eller til fods, tilbage til Tjele Efterskole, hvor der i spisesalen var linet op til aftensmad, mens der i sportshallen var sat borde, bræt, brikker og ure op til en af skaklejrens stolte traditioner: simultanen, hvor lederne (undtaget elitetrænerne) spillede mod alle eleverne (minus eliten). Lederne fik to timer på uret, eleverne en. Det viste sig imidlertid at være tilstrækkeligt for lederne, i hvert fald til at hjemføre en komfortabel sejr. Enkelte elever var dog så dygtige (eller heldige, hvis der ellers findes held i skak) at besejre deres læremeste, eller spille remis, hvilket udløser en præmie. 

Skakbrættets mestre mod ungdommen, med publikum (tirsdag)

Eftersom alle bræt og brikker var flyttet over i sportshallen, var det her at Jonas og Jonas (Hilwerda og Bjerre) på ny udfordrede de to voksne babyskakhajer, ledertandemen Mads Boe og Andreas Wive, som – efter deres kommentarer fra igår at dømme – sikkert opfatter sig som ”skakbrættets mestre” (udtrykket er inspireret af en bog brugt i undervisningen). Sidste nyt fra den front: J & J er begyndt at gøre betydelige fremskridt og vise tænder og vinde partier, og vi ser derfor nu spændt frem til næste træk fra Skakbrættets mestre mod den ungdommelige udfordring. Men det kan tidligst blive efter morgendagens udflugt til Djurs Sommerland.

Som tidligere nævnt er skaklejrens vigtigste mål at det bliver en god og rar skaklejr hvor alle trives og kan lide at være. Og vedlagte lille snapshot fra tavlen i et af undervisningslokalerne tyder på det er lykkedes ganske godt indtil nu:

Men når lejrturneringen begynder, så gælder det jo om at vinde, og så kan piben godt få en anden lyd. Det kan derfor være et helt lille kunststykke at holde denne balancegang, eller som en af pigerne i de yngste grupper tilsyneladende lidt beklemt ved situationen sagde om sig selv og sin modstander som hun netop havde vundet over: “Når vi er på lejren, ja så hygger vi os sammen, men når vi spiller mod hinanden, så kan jeg godt være lidt ond”.

En klassiker, brugt i undervisningen

Tja, hvad skal man i øvrigt sige, når man vinder over sin gode veninde. I skaksporten er det god skik og brug at sige til sin modstander som man netop har besejret: “Godt spillet”, men hvordan reagerer man så når modstanderen (ærligt) udbryder: “Nej, jeg gjorde ej!”. Tja, så er gode råd og ikke mindst gode svar dyre. At vinde i skak gør man således åbenbart ikke bare på brættet, men også uden for, hvor det er et spørgsmål om diplomatisk opførsel. Men alle de unge spillere udviser generelt flot sportsånd, og det er slet ikke utænkeligt at en kommende diplomat af format som Henry Kissinger, der i øvrigt også spillede skak, er med på Tjele Skaklejren.

Men der var andre der på skaklejrens anden dag var gode til at lodde stemningen og træffe en god beslutning. Efter frokosten og dagens anden undervisning, skulle der egentlig være Tjelelege, der for det meste foregår udendørs, for de yngstes vedkommende i hallen og den nærliggende fodboldbane, for de ældstes vedkommende nede på boldbanen et lille stykke nede ad vejen. Hos de ældste var der tre discipliner, fodbold, rundbold og løbeskak. DMI’s vejrudsigt sagde en halv millimeter regn, småting, og da det ikke gang var begyndt at regne, gik alle i gang med Tjelelegene ude på banerne. Men stort set samtidig mærkedes de første dråber, som hurtigt blev til endnu flere, og netop da den første løber i rundbold kom i mål, traf lejrarrangørerne beslutning om at afbryde Tjelelegene. Nok klogt, for den halve milimeter holdt tydeligvis ikke stik, og så bliver kunsten at vinde i især løbeskak betydeligt vanskeligere (og en tvivlsom fornøjelse).

Arrangørerne havde dog været forudseende og iværksatte plan B: nemlig afvikling af aftenprogrampunktet holdlyn (foto). Der spilles fortsat i skrivende stund, og resultaterne kommer til sin tid på sitet, hvor man i øvrigt nu kan se billeder fra lejren.

På grund af regnen fortsatte indendørsaktiviteterne resten af eftermiddagen/aftenen, og det besluttedes at afvikle flere runder af lejrturneringen efter aftensmaden. Ekstra fritid kunne som altid bruges i sportshallen.