Skribent Arkiv: Mikkel Clausen

Tilmelding

Kære alle
Mange tak for interessen og spørgsmål vedrørende tilmeldingen af årets lejr. Siden vores sidste nyhed fornemmer vi en større usikkerhed pga. mutationer og forsinkelser med vacciner. Vi har derfor valgt at udskyde tilmeldingen til den anden side af påske i håb om, at tilmeldingen kan foregå på mere oplyst grundlag. Vi vil som sædvanlig bestræbe os på, at tilmeldingsfristen bliver meldt ud i god tid. Det er altid en god idé at kigge forbi vores side og se på gamle billeder og videoer 😎 Der kommer dog ingen nyhed om tilmeldingsfristen før påske. Hav en dejlig marts – vi tales ved😊

Skriv en kommentar

Status for Skaklejren i forhold til Corona

Vi har modtaget henvendelser om afholdelse af Skaklejren til sommer. Vi er rigtig glade for tilkendegivelserne om, at I håber, at lejren bliver til noget, så en masse seje skakspillere kan have en super uge sammen til sommer.

Vi forstår naturligvis også spørgsmål, om lejren bliver aflyst pga. Corona. Vi er selv meget i tvivl og ville ønske, at vi kunne give et klart svar på nuværende tidspunkt. Regeringen meldte ud, at store forsamlinger vil være forbudt til og med august. Ligesom forlystelsessteder, enkelte koncerter og folk der planlægger sommerbryllupper er vi spændt på at få defineret “store forsamlinger”. Som vi forstår det, vil der komme opdaterede anbefalinger/regler i primo maj. Det er vores plan at afvente den udmelding og se hvilken beslutning, der kan træffes på den baggrund. Udover størrelsen på ”store forsamlinger” er vi interesseret i de eventuelle opdaterede sundhedsfaglige anbefalinger/påbud, da visse krav kan gøre lejren praktisk umulig at afholde. 

Ideen med at afvente vores beslutning er at holde liv i muligheden for at afholde lejren i år. Vi ved, at det ikke er optimalt, at der kommer en relativ sen afklaring, om Skaklejren afholdes. Det er dog en ekstraordinær sommer, hvor mange andre planer nok også er usikre, og vi håber derfor, at der er forståelse for vores fremgangsmåde.

For nogle år tilbage indførte vi et gebyr ved afbud til Skaklejren. Det skyldes de omkostninger vi har og fordi vi har brug for at vide, at tilmeldingerne er alvorlige, da vi har behov for et vis deltagergrundlag før Skaklejren kan afholdes. Indtil der er en afklaring om Skaklejrens afholdelse, vil vi dog ikke afkræve gebyr for afbud, fordi folk kan have behov for afklaring tidligere end vi kan give det eller have utryghed omkring Corona.

For at give lidt mere plads på lejren, har vi besluttet at ændre det maximale deltagerantal fra 110 til 100, hvilket betyder, at der i skrivende stund kun er 6 ledige pladser tilbage.

4 Kommentarer

Kun godt to uger til lejrstart

Nu nærmer lejren sig med hastige skridt. Lederne finpudser undervisningsmateriale, øver sig i simultan og søger inspiration til jubelscener i de kommende VM-kampe. Lederstaben er blevet udvidet med en ekstra person, da Nanna Louise Neesgaard indtræder i vores talentcrew. Der vil senere komme en beskrivelse af Nanna på crewsiden. Det kan dog røbes, at hun primært er hentet ind for at opruste et allerede fantastisk køkkencrew.

Til de sidste der mangler at betale, minder vi lige om deadlinen d. 15. Der er kommet et enkelt afbud, så den første fra ventelisten har nu fået plads på lejren, men flere står standby.

I er som altid meget velkommen til at kontakte os hvis I har spørgsmål. Forhåbenligt kan man dog få endnu hurtigere svar ved at surfe lidt rundt på vores hjemmeside. Q&A-siden er blevet udvidet, og der står nu også oplysninger om Legolandturenbod og elevbank. Hvis man alligevel er igang med at kigge rundt på hjemmesiden, så kig gerne forbi vores sponsorside, hvor man kan se vores venlige sponsorer som Dan Decor, Quality Chess og skakshoppen.dk

Skriv en kommentar