Der vil være mulighed for at følges med en leder i toget d. 8. juli. Marie Frank tager med afgangen 12:50 fra København, med ankomst i Randers kl. 16:19. Toget stopper desværre ikke ved så mange stationer, eftersom det er et lyntog, men det er samtidig grunden til valget, eftersom Roskilde Festival slutter samme dag.
Senere vil der også komme en side, hvor vi vil forsøge at videreformidle evt. ledige pladser i biler osv. Det kan også være der kan arrangeres minigrupperejser, og ellers kan man vist forsøge at købe en orangebillet til udrejsen fra på tirsdag d. 1. maj. Men det er nok værd lige at afvente en endelig udmelding omkring lejrens afvikling…
Derudover en opfordring herfra til at kigge forbi hjemmesiden for Ungdoms-DM i Allerød, der afvikles d. 11-13. maj. Sidste år, med samme arrangører, virkede det absolut til at være et glimrende arrangement! Men fart på; i skrivende stund er der blot 3½ dage til tilmeldingsfristen udløber.