Fredag blev vi som vanligt forkælet med diverse finaler samt tydelige indikationer om at nye og gamle venskaber er skabt/styrket.
Formiddagens afslutning på lejrturneringen bød på hele to direkte finaler i sidste runde: I C-gruppen demonstrede Buster i opgøret mod Jakob styrken i fribonden (kombineret med officersoffer) og fik dermed konkret resultat af teoriundervisningen. I B-gruppen var det til gengæld en helt anden omstændighed, der afgjorde topopgøret Adam-Jonas; gruppesejren gik tabt i en ellers lige stilling, da påtrængende toiletbesøg forårsagede en opgivelse – turneringsleder Adesh konstaterede efterfølgende at en forespørgsel ville have kunne pauset uret!
Ellers blev det til gruppesejre til Mattis (19 af 21 mulige i E-gruppen!), Isabella Chen (D-gruppen), Noah Skælbæk (A-gruppen) og Vitus (Elite).
Ved frokosten blev dagens fødselar, Xavi, fejret og efterfølgende udvalgt som krammebamse sammen med Elin.
Aftenens varslede skybrud forårsagede ændringer i eftermiddagens program; dermed fik vi afholdt både de famøse finaler i Skanderuplegene samt lederfodbolden inden aftensmaden.
Finalerne formåede at trække spændingen til allersidst:
I dysten Skakskandalerne – Kramnik was right skulle afgørelsen findes ved holdlyn og jubelen kunne først bryde ud, da allersidste parti var færdig, der sikrede uafgjort i disciplinen og samlet sejr til Kramnik was right.
På fodboldbanen endte vi i straffesparksdrama for at få afgjort den samlede holdkamp.
Ved rundboldbanen skulle vi finde den endelige afgørelse om guldet, da Buddhas Bønder og Vinderne ankom hertil med stillingen 3-3 i bagagen. Her formåede Vinderne at bryde forbandelsen, der dagen igennem havde fået næsten alle langskud ende i faste hænder blandt udeholdet. Særligt Noah Skælbæk imponerede og sluttede af med en stensikker homerun og sikrede dermed den samlede triumf for Vinderne!
Ved lederfodbolden havde vi stadig det gode vejr med os og stemningen var i eftermiddagstimerne høj, mens lederne langsomt blev tæret for kræfter. Vi så mange gode præstationer og særligt det gode samspil på holdene imponerede lederne.
Lørdag venter sidste dag på lejren og vi ønsker på forhånd alle deltagere og familier en fortsat god sommer!