


Udover at bage alle mulige slags lækkert brød til os hver dag, var Lene Wul bl.a. også konstant på pletten som lejrens superfotograf. Jeg har just uploadet flere hundrede nye billeder fra hendes hånd (som der har været nogle smagsprøver af på lejrens facebookside), så nu er det endnu nemmere, at mindes mange af de gode stunder fra årets veloverståede lejr! Der følger endda givetvis lidt flere billeder de kommende dage, og såmænd også nogle videoer.
Derudover synes jeg det lige bør fremhæves, at Mathias Nielsen blev årets Verdensmester i (Tjele-)Tagbold, efter en (efter sigende) rigtig god og spændende finalekamp mod Kristian Seegert!
Der er desværre kommet et par ærgerlige meldinger her til aften:
1) Der er muligvis ikke adgang til skolens internet, hvorfor man kan overveje at medbringe mobilt internet, eller en smartphone der kan bruges til formålet. Vi håber dog på det vil lykkes skolen at få det fikset.
2) Gult hus er alligevel under renovation, hvorfor vi må stuve os lidt mere sammen, både ledere og deltagere. Der var dog – heldigvis, kan vi nu sige – i forvejen nogle ledige pladser, da vi ikke havde ramt loftet på 100 deltagere. Vi arbejder på at finde den bedst mulige løsning.
Til gengæld har vi nu fået billeder af Tjele Skaksommerlejr 2012 t-shirten! Vi har valgt at opgradere kvaliteten af disse i år, og resultatet kan ses nedenfor. De skulle se endnu bedre ud når man har dem på!
For god ordens skyld vil vi lige oplyse, at det nu ligger fast, at en del (men heldigvis færre end worst-case scenario!) af efterskolens elevværelser skal renoveres, mens der er skaksommerlejr. Derfor må vi operere med et loft over antal deltagere på 100.