Tirsdagen startede igen med fremragende vejr!
A-gruppen havde fra morgenen besøg af stormester Allan, som fortalte lidt om forsvarets kunst og positionelle kontrachancer.
I A-gruppen i lejrturneringen fortsatte Bjarke Hautop Kristensen, hvor han slap i går, og lavede igen i dag 3 point og er fortsat ubesejret. Derudover nappede Jonas Bjerre og Jens Ramsdal også 3 point i gruppen. Bjarke er dermed alene i spidsen med 6/6, skarpt forfulgt af Jonas Bjerre på 5½/6.
I B-gruppen scorede både Jacob Christensen og Lasse Ramsdal maksimumpoint i dag ved at vinde alle deres kampe. Dermed fører Jacob Christensen nu gruppen med Mads Hasager et halvt point efter, da Jacob i dag vandt over Mads.
Emmet Smith, Villads Bojesen og Jacob Clausen vandt alle deres partier i C-gruppen; Andreas Skovgaard er dog stadig i spidsen med 5 point, men nu med Villads og Katinka Holmegaard lige i hælene med 4½/6.
I D-gruppen er Simon L. Hansen stadig i spidsen med nu ’17/6′. Han måtte i dag afgive et halvt point til Tobias Aagaard. Anna Hedelykke og Louis Christensen følger efter med henholdsvis ’16/6′ og ’15/6′.
I E-gruppen er der nu en 4-delt føring, eftersom både Magnus Merrild, Anders Frederiksen og Sverre Gejl alle nåede op på Caterina. Alle har ’15/6′.
Ved eftermiddagens teorilektion havde både B- og C-gruppen besøg af vores norske stormester Jon Ludvig Hammer (og tidligere barndomsven med Magnus Carlsen), hvor de fik indsigt i en lille del af stormesterens store viden.
Ved Tjelelegene er hold 5 kommet alene i spidsen med 9 point efter en 5-1 sejr over hold 3. Holdene er stadig kun lige kommet ud af startbåsene, så alt kan ske endnu!
Aftenens aktivitet var kykskak (en disciplin hvor dele af de normale skakregler ændres eller tilsidesættes i bestemte tidsperioder). En snedigt turneringssystem sendte 4 spillere i semifinalen, hvor GM Jon Ludvig Hammer mødte Thea Nicolajsen, mens Thomas Thybo mødte Victor Borg Schweizer. Her trak Jon og Thomas det længste strå og endte dermed i en David-Goliath finale. Som de historie eller bibelkyndige sikkert ved, er en slangebøsse et værdifuldt redskab, og det lykkedes sensationelt Thomas Thybo at besejre vores norske stormester! En kæmpe sej præstation – stort tillykke til Thomas!
Desuden bød dagen også på en fødselar: Emil Kriklywi som fyldte 14 år. Det blev fejret med en fødselsdagssang og både engelske vingummier og en skakbog. Stort tillykke også til Emil.