GM Hammer joiner crewet

Det er med særlig stor glæde, at vi kan præsentere GM Jon Ludvig Hammer som en af årets ledere! For rigtig mange skakspillere behøver han selvfølgelig ingen yderligere introduktion, men vi kan da kort nævne, at han er Norges næststærkeste Stormester – efter Magnus Carlsen, der er nr. 1 i verden. De to er lige gamle, og har derfor også studeret skak sammen i flere år på Norges Topidrætsgymnasium. Jon Ludvig har et styrketal på klart over 2600, og lå i flere år i verdenstoppen blandt juniorer.

Han er først og fremmest med for at varetage undervisningen af elitegruppen sammen med undertegnede, men vil traditionen tro naturligvis også indgå i lejrens mange øvrige aktiviteter, bl.a. gæsteundervise alle andre grupper – og forstærke det i forvejen skræmmende gode lederhold i fodbold. 🙂 Vi mener det bør gøre lejren endnu mere interessant for næsten alle de stærkeste juniorer i Norden!

Bookmark permalink.

Leave a Reply