Flere billeder og tagboldturneringen

Udover at bage alle mulige slags lækkert brød til os hver dag, var Lene Wul bl.a. også konstant på pletten som lejrens superfotograf. Jeg har just uploadet flere hundrede nye billeder fra hendes hånd (som der har været nogle smagsprøver af på lejrens facebookside), så nu er det endnu nemmere, at mindes mange af de gode stunder fra årets veloverståede lejr! Der følger endda givetvis lidt flere billeder de kommende dage, og såmænd også nogle videoer.
Derudover synes jeg det lige bør fremhæves, at Mathias Nielsen blev årets Verdensmester i (Tjele-)Tagbold, efter en (efter sigende) rigtig god og spændende finalekamp mod Kristian Seegert!

Bookmark permalink.

Leave a Reply