SKAKSOMMERLEJR 2020 – en god åbning på sommerferien!

Så er vi klar med nyt om årets skaksommerlejr!

Tid og sted:
Fra søndag d. 5. juli til lørdag d. 11. juli afholdes der endnu engang en uforglemmelig skaksommerlejr – på den nyrenoverede Skanderup Efterskole lidt uden for Kolding

Fællesrejse:
Fællestransport foregår ved, at der vil sidde en leder i en fællesafgang fra København og retur i en angiven vogn, men tog og pladsbillet skal man selv sørge for at købe. Mere info følger. 

Deltagere, der ankommer med tog til Lunderskov station sørger vi for bliver transporteret til lejren og ligeså retur i forbindelse med hjemrejsen.

Deltagere:
Lejren er for alle skakspillere, øvet som helt nybegynder, mellem 8 og 20 år (dog er der mulighed for 1-2 ‘wildcards’ til elitegruppen, såfremt du er en smule ældre).

Ligeså lægger vi stor vægt på, at alle deltager på HELE lejren – også den sidste dag, hvor der uddeles præmier og de eftertragtede priser. Det har således afgørende betydning for vores fremtidige muligheder for at opretholde lejren i de nuværende rammer og form, at alle bidrager til den fælles rengøring til sidst.

Program:
Programmet indeholder som sædvanlig et stort udbud af aktiviteter, fra fodbold og lejrturnering til undervisning og kykskak, og en af lejrens sidste dage afholder vi en skak-hygge-dag med flere forskellige sociale aktiviteter.

Skaklige profiler:
Som sædvanlig har lejren en række skaklige profiler med, der i løbet af ugen vil dele ud af deres store viden, og give prøver på deres evner – også på fodboldbanen.

Tilmelding:
Tilmeldingen åbnes d. 3. februar kl. 18.00 her på hjemmesiden, hvor der også er nærmere info omkring betaling og deadlines.
Du kan desuden følge med i deltagerlisten for at se, hvem der allerede har tilmeldt sig.

Deadline for tilmelding og betaling: 21. juni.
Vi anbefaler dog at være hurtig ude, da der visse år, har været udsolgt inden for ganske få dage. Bemærk: Det er tidspunktet for, hvornår betalingen er modtaget og registreret hos os, der afgør rækkefølgen i tilfælde af venteliste.

Skaklejren har plads til max. 100 deltagere. Herefter er det muligt at komme på en venteliste.

Pris: 1700 kr.
Der gives søskenderabat, således at nr. 2 sparer 300 kr., nr. 3 sparer 600 kr.

Overnatning og forplejning:
Man bor på to-, tre- eller firemandsværelser og der vil blive sørget for en varieret, lækker og sund bespisning!

Medbring:
Lagen og sovepose/dyne, sportstøj, håndklæde, toiletsager, lommepenge, skriveredskaber og godt humør.

Under lejren vil hjemmesiden dagligt blive opdateret med billeder, videoer, resultater og beretninger om stort og småt fra Danmarks bedste skaklejr!
Ønsker man ikke, at der tages billeder eller videoer af sit barn, så giv besked ved tilmeldingen.

Bookmark permalink.

Et Svar til SKAKSOMMERLEJR 2020 – en god åbning på sommerferien!

Leave a Reply