Tirsdag

Dagens program havde den vanlige struktur med teori kl. 9. Derefter fortsatte lejrturneringen.

I A-gruppen er Villads alene i spidsen med 3½/4. Både Mihai, Lasse Ramsdal og Nicolai Kistrup ligger lige efter med 3 point.

B-gruppen føres af Mikkel Ramsdal også med 3½/4. Her ligger 4 personer på delt andenplads med 3 point: Jacob, Johan, Asbjørn og Louis.

Philip Frost fører C-gruppen med 3½/4. Sverre, Alfred og Sanshiro ligger her delt 2’ere med 3 point.

I D-gruppen fører Simon gruppen med 4/4, og er den eneste på tværs af alle grupper, som har maksimum. Anders, Mikala, Magnus og Viktor følger alle efter med 3 point.

I E-gruppen er der særlig kamp om at føre i gruppen, da hele to spillere har 2 spillere i spidsen med 7/8. Det er Svante og Christian.

Sommerlegene havde en enorm jævnbyrdig dag i Gruppe 1. Alle holdene spillede 4-4, og dermed er stillingen uændret – dvs. Tyskland stadig er alene i front med 12 point. I gruppe 2 klarede Colombia sig igen rigtig fint med en 7-1 sejr over Frankrig. Belgien spillede 4-4 med Costa Rica. Dermed har Colombia udbygget sin føring til 13 point. Fra slagmarken har redaktionen modtaget følgende rapportering fra udsendte Kristoffer Dyrgaard:

“Tirsdag var det atter tid til en ny ‘dagens disciplin’ i sommerlegene. Marius Glytner var dagens lykkens gudinde og op ad en improviseret hat (læs: diktafon) blev trukket skakkens svar på skiskydning; kondiskakken. Kun det mest brilliante hold kan veksle mellem den svedpiblende 100 meter og den koncentrationskrævende skak.
Daniel var den mest kompetente leder til at påråbe ulovlige træk, mens Kristoffer kunne bestikkes til at dømme diverse tyvstart.

Costa Rica indledte med at spæne sig til en 2-0 sejr på tid mod Belgien (der blev spillet på to brætter – E-, D- og C-spillere på det store skakbræt, mens B-, A- og elitespillere spillede på et lille bræt).
Derefter blev spændingen stor, da Frankrig og Colombia spillede 1-1, hvor begge kampe blev afgjort på tid.
Tyskland viste, at også skakforståelsen skal bruges, da de satte Argentina Skomagermat på demobrættet.
Argentina holdt dog nerverne ro og udlignede til sidst på tid på det lille bræt.
Til allersidst sikrede Holland sig en samlet 4-4 kamp i Sommerlegene ved at besejre de boldstærke brasilianere. Holland viste dermed stor moral og styrke, da 0-8 kampen mandag blev påvist kun at være en enkeltstående begivenhed.”

Eftermiddagsaktivteten var GLØF, og vi har modtaget følgende beretning fra redaktionens udsendte: Marie:

“I dagens frivillige aktivitet stod den på GLØF. I GLØF-spillet er dronningen forvandlet til den magiske GLØF, som rykker som enten en dronning eller en springer og udgør derfor et dødeligt våben! 40 friske elever spillede med i turneringen, hvor de blev delt ind i 5-mands grupper. Der blev kæmpet på kryds og tværs og gløfferne skabte både glæde og forbavselse, og efter de fem runder kunne de nye GLØF-mestre kåres!”

Jonas Bjerre vandt mestergruppen med 4/5 point. I første klasse vandt Viktor Haarmark.

Aftenaktiviteten var i dag ledersimultan, hvor alle deltagerne (undtaget elitegruppen) spillede mod alle lederne (på nær GM’erne). 12 deltagere trak det længste strå: Mihai Ursta, Troels Bækgaard Andersen, Mathias Kejlstrup, Emil Skovgaard, Mikkel Ramdal, Villads Bojesen, Nicolai Kistrup, Frederik Schweizer, Anders Frederiksen, Freja Vangsgaard, Mathias Nielsen og Johan Møller Ochsner), mens to spillede remis (Anna Hedelykke Jensen og Olav Jørgensen).

I morgen er det normale dagsprogram afløst af en tur til Legoland/Lalandia hele dagen. Dog er der stadig en aftenaktivitet, hvor de tre GM’ere vil dyste mod de 85 deltagere på én gang. Det bliver spændende at se, om eleverne får mere end 13 point i morgen! Der kører altid en kamp mellem titelholderne og de øvrige ledere om, hvem der får flest point, så redaktionen holder vejret…:)

Bookmark permalink.

Skriv et svar